Ottere regler — sådan spiller og scorer du

Oversigt

Ottere er stamfaren til hvert eneste kommercielle afskaffelsesspil på hylden. Ét almindeligt spil kort, en åben afkastbunke og en enkel regel: match det øverste kort på farve eller værdi — eller spil en otter og bestem farven selv. Den første, der løber tør for kort, slutter runden, og alle andre betaler for det, de sidder med.

Fordi regnskabet er ét almindeligt tal pr. spiller pr. runde med en løbende total, er det et rent rundespil.

Forberedelse

Brug ét spil med 52 kort til to-fem spillere og to spil ved seks eller syv. Giv fem kort til hver — syv, når kun to spiller. Vend næste kort som start på afkastbunken, og læg resten med billedsiden nedad som trækbunke. Er det vendte kort en otter, graves den ned, og der vendes et nyt.

Sådan spiller man

I din tur spiller du ét kort, der matcher bunkens øverste på enten farve eller værdi. En otter må spilles på hvad som helst, og den, der spiller den, bestemmer farven, der skal følges. Kan du ikke spille, trækker du fra bunken, til noget passer, og spiller det. Er bunken tom, og du stadig ikke kan komme af sted, melder du pas.

Den første spiller, der kommer af med alle sine kort, slutter runden øjeblikkeligt. Alle andre hænger på det, de har på hånden.

Pointgivning

Almindelig strafscore, som er appens standard:

• Den, der gik ud, scorer 0.
• Alle andre tæller kortene på hånden: hver otter er 50, hver konge, dame og knægt er 10, hver tier er 10, hvert es er 1, og alle andre kort tæller deres påtrykte tal — en sekser er altså 6.
• Straffene lægges til spillerens løbende total.

Intet er begrænset, og intet går i minus. En hånd med to ottere og en konge er 110 i én runde.

Den udbredte alternative metode vender retningen om. Ingen noterer straffe; i stedet banker rundens vinder den samlede værdi af alle andres hænder med de samme kortværdier, og alle andre scorer 0. I den udgave vinder den højeste total i stedet for den laveste, så appen skal vende vinderbetingelsen, når indstillingen skifter.

Regneeksempel med tre tabende hænder på 15, 8 og 32. I straf-varianten noterer de tre spillere 15, 8 og 32, og vinderen noterer 0. I vinderen-samler-varianten noterer vinderen 55, og de tre andre noterer 0.

Spillets afslutning

Der spilles runder, til nogens total når 100. Dér stopper spillet, og spilleren med den laveste total vinder — hvilket som regel ikke er den, der lige krydsede stregen. I vinderen-samler-varianten virker målet den anden vej, og den første, der når det, vinder på stedet.

Almindelige varianter

To hundrede er et udbredt alternativt stoptal til en længere aften. Mange grupper bolter aktionskort på: toere tvinger den næste til at trække to, knægte eller damer springer en tur over, og esser vender spilleretningen. Når aktionskortene først er inde, er spørgsmålet om, hvorvidt træk-to-kort kan stakkes, dét skænderi, der afgør, hvor længe en runde varer.